Hej skønne mennesker,

Jeg beklager meget at jeg har været så elendig til at blogge på det seneste – på trods af at jeg har sommerferie, har jeg bare haft ret meget at se til og samtidig når jeg så ikke har haft noget at lave, har jeg bare ikke kunne motivere mig selv til at blogge, da jeg har været ret nede siden sommerferien startede.. Jeg har haft nogle problemer med min kæreste, som har holdt mig lidt nede og vi slog op, men er sammen igen nu, men dét der har taget prisen og holdt mig mest nede, er at jeg er stoppet på AFUK! Det er så sørgeligt :( :(

Til dem af jer, der ikke ved det, er AFUK den skole jeg har gået på det sidste år af mit liv.
AFUK, står for “Akademiet For Utæmmet Kreativitet” og det er dels en dagshøjskole, og dels en produktionsskole.. Derunder er der så nogle forskellige “værksteder” man kan gå på, så som “Skateværkstedet”, “Kulturpiloterne”, Madværkstedet”, “Atelieret”, “Peform”, “Idé og design” og “Artistlinjen” – Jeg gik på Kulturpiloterne og jeg elskede det af hele mit hjerte!.. Kulturpiloterne er en linje, hvor der bliver lavet meget teater og skuespil (som er lige noget for mig).

Da det er produktionsskolen jeg gik på, kan man max. gå der ét år,  og det var med stor sorg da jeg skulle forlade det hele og gå på sommerferie, her for snart 3 uger siden. Også bare i ugerne op til slutningen, var jeg helt fortabt indeni.. Jeg var ved at tude flere gange bare ved tanken om at skulle stoppe – Dét år var simpelthen bare gået for stærkt!
Da dagen så kom og vi alle sad dér til afslutningen, kunne jeg simpelthen ikke holde det inde mere og brød ud i tårer.. mine kinder var helt våde og mine øjne var helt røde… Jeg kunne ikke klare det, jeg kunne simpelthen ikke sige farvel til det her sted og de her mennesker – Det betød alt ALT for meget for mig!
Jeg er normalt ikke en person der græder over ingenting, der skal en del til før jeg græder, og udover dét har jeg, siden jeg var lille, trænet mig selv i ikke at græde foran folk og bare holde det inde i stedet, men denne her gang kunne jeg bare ikke – Det var alt for voldsomme følelser, der gemte sig inde i mig, og jeg kunne ikke gøre andet end at lade dem komme ud foran alle de her mennesker.. hvilket også føltes helt okay, da jeg er helt tryg ved de folk der gik på skolen, som samtidig også er nogle af de mest FANTASTISKE mennesker jeg nogensinde har mødt på min vej gennem livet!

Jeg har ALDRIG følt sådan her omkring et sted før, og slet ikke en skole… Den følelse jeg var efterladt med var, “der er ikke mere at leve for… der er ikke noget liv efter AFUK“.. og det var virkelig sådan jeg havde det, og den følelse kommer stadig meget op her 3 uger efter, men jeg prøver så vidt muligt at fokusere på det positive i stedet – det er bare svært.
Jeg følte mig helt tom indeni… det var jo min hverdag?! Hele min hverdag krakkelerede bare lige for øjnene af mig og blev slået i tusinde stykker.. Hvad skulle jeg dog gøre af mig selv?!.. Jeg følte AFUK var blevet en del af mig, så det var som at skulle sige farvel til en del af sig selv – Det var som at blive slået op med af ens største kærlighed, som at skulle skilles fra sin sjæleven… Helt igennem forfærdeligt!
Det kan godt være det hele lyder ret overdrevet, men det er sådan jeg har det! AFUK er det bedste sted, og den bedste skole nogensinde! Jeg har lært så meget jeg kan tage med videre.. AFUK er det varmeste, det dejligste, det mest åbne og kreative sted jeg kender – AFUK er mit hjem.. Og jeg føler mig hjemløs nu….. Det er seriøst det sted jeg nogensinde har følt mig mest hjemme! Jeg har følt mig mere hjemme på AFUK, end i mit eget hjem.. og end jeg nogensinde har følt mig nogle af de steder jeg nogensinde har boet!
Udover det, er AFUK det første sted jeg rent faktisk har følt jeg hørte sådan rigtigt til, hvor jeg passede ind og hvor folk respekterede mig og elskede mig for den jeg er :)
Samtidig er jeg slet ikke vant til at lære noget af en god oplevelse… Især de sidste 5-6 år af mit liv (minus dette fantastiske år) har jeg haft dårlig oplevelse på dårlig oplevelse, men som jeg så bagefter har lært rigtig meget af og som jeg har kunnet vende til noget positivt – Men denne gang var det en god oplevelse jeg har lært noget af, og jeg behøver slet ikke vende den, for at den bliver til noget positivt – Det føles helt mærkeligt.. Og nu hvor det så har været en god oplevelse, vil jeg jo bare ikke have det skal være slut!?
Det var helt vidunderligt at gå på en skole, hvor jeg rent faktisk havde lyst til at være, hvor jeg glædede mig til at komme hen, og som jeg endda savnede i ferier og weekender – Ikke kun pga. af menneskerne i min klasse, men også bare pga. selve skolen, undervisningen og personalet… Åh gud hvor jeg savner det!
Jeg glæder mig normalt altid til sommerferie… I år ville jeg bare slet ikke have sommerferie – Jeg græd fordi jeg havde sommerferie, SÅ slemt var det altså, og SÅ dejligt et sted er AFUK!!!
Jeg havde en depression før jeg startede på AFUK… Og den er så småt på vej helt væk på grund af AFUK! Den har ikke været mere væk i 2,5, end den er nu – det er fantastisk!.. men samtidig var det jo også en af de grunde til at jeg har været så ked af at skulle stoppe… For hver gang der var noget galt eller jeg kunne komme i tanke om dårlige ting der ville ske, tænkte jeg… “Det’ okay – Jeg har AFUK“.. men det har jeg jo så bare ikke mere, så derfor kører mine tanker jo på, “Hvad gør jeg så?” :/

MEN!.. Min konklusion er; AFUK ER DET BEDSTE DER NOGENSINDE ER SKET FOR MIG (jeg har lyst til at kysse min gamle UU-vejleders fødder, for at fortælle mig om dét sted – klamt, I know, men true..) OG JEG ER SÅ TAKNEMMELIG FOR MIT ÅR PÅ DÉN SKOLE!.. Words can’t decribe! :) :)

SERIØST GUYS! VÆLG AFUK FREM FOR ALT I VERDEN! I vil ikke fortryde det!.. Det er den bedste skole i verden – og den bedste tid I nogensinde får – Jeg kan ikke beskrive det for jer med ord, den stemning der er.. Den ro, samtidig med konstant larm – Organiseret kaos!… Det skal OPLEVES!!! :D

Lidt billeder fra mit år på AFUK (jeg har desværre ikke så mange):

AFUK, vi ses snart! Det kan du bide dig selv i næsen på! Vi to er ikke færdige med hinanden, jeg vil blive ved med at opsøge dig som en gal, indtil du tager mig tilbage!..
Du vil ALTID være i mit hjerte! AFUK! <3

Silje Pullich, over and out!
LOVE <3 <3 <3

*Sange jeg har hørt meget efter jeg er stoppet på AFUK :'(

Hej alle sammen,

Jeg ville lige fortælle jer lidt om min tur til Sverige med min fantastiske klasse!
Vi var afsted mandag, tirsdag, onsdag i denne her uge, og det var bare SÅÅÅ FEDT!
Jeg har virkelig verdens bedste og mest fantastiske klasse nogensinde – alle er bare så skønne og dejlige at det gør helt ondt – i hvert fald gør dét faktum, at jeg ikke skal gå i klasse med disse mennesker mere efter sommerferien, ondt.. Auch! (MEN! det vil jeg ikke tænke på nu)..

Mandag:

Vi tog afsted mandag morgen i den dejlige “666 Distortion”-bus.. det var en skør og mega hyggelig bustur, med små lege og “opdagelser” på vejen.
Inden vi tog hen til det gamle “hotel,” hvor vi skulle bo de næste 3 dage, tog vi en tur på stranden, hvor vi skulle gå og snakke sammen to og to omkring “Festivitas” (som er noget min skole laver hvert år, og som vi skal i gang med at forberede fra næste uge af). Nogle badede også, men jeg syntes personligt at det var lidt for koldt, hehe :)
Derefter tog vi så hen til “hotellet” og fik os noget dejlig frokost, samt valgte værelser vi ville bo på.

Efter frokosten tog vi bussen ud til en skulptur-park; Det var virkelig et fedt sted, wauw!
Det var nogle helt helt anderledes og unikke skulpturer end man er vant til, og nogle af dem skulle man kigge godt på, for at se det var en skulptur, ligesom nogle af dem var gemt rimelig godt væk, eftersom det mere var en skov, end en park.
Vi fik til opgave at udvælge 3 af skulpturerne og ud fra én af dem skulle vi så lave et lille stykke (vi laver teater på min skole), så resten af dagen gik med at øve vores ting og fremvise dem – min gruppe lavede virkelig et forskruet lille stykke, haha, det var så sjovt! :D

Tirsdag:

Tirsdag stod vi op og fik morgenmad og derefter gik turen med bussen ud til….. ja, jeg ANER ikke hvor vi var henne?.. men i hvert fald skulle vi gå en ca. 8 km lang tur i rimelig heftigt terræn, op og ned gennem en skov, over et vandløb, hen over en “mark”, op af en stejl bakke og ind i en skov igen, indtil vi kom til et pisseflot vandfald!
Det var VIRKELIG varmt den dag, og jeg svedte helt vildt, så det var hårdt noget af vejen, men en super god og dejlig tur :)
Derefter tog vi hen til “hotellet” igen og fik lidt frokost, hvorefter vi fik lidt tid til at slappe af – De fleste af os slappede af ude i haven, mens vi lå og snakke og solede os, mmmh.. lækkert vejr.
Men ikke så lang tid efter var det tid igen til at køre ud et sted med bussen, og denne gang kom vi ud til en meget meget stejl bakke, jeg IKKE kunne lide at gå op af, fordi jeg hele tiden var SÅ bange for at falde bagover, så jeg kravlede bare op i stedet, haha! :D
Men bag bakken var der et sindsygt flot landskab med en masse store sten spredt ud over det hele og et lille vandløb i siden – SÅ fantastisk :)
Dér fik vi så noget tid i vores grupper til at forberede et lille nyt stykke, som vi skulle vise for resten af klassen “on location”.
Så tog vi hjem igen, fik aftensmad med underholdning og sang til og derefter fik vi nogle små øvelser vi skulle lave.
Efter det, var det blevet rimelig sent og pænt mørkt udenfor, og så skulle vi endnu engang ud i bussen… Vi fik af vide at vi ikke måtte snakke eller kommunikere under turen og efter at have kørt et lille stykke, blev bussen stoppet og så skulle vi alle have bind for øjnene – Vi kørte derefter videre, uden at vide hvor hen.
Da bussen blev stoppet for anden gang, var der ingen der sagde noget…. det eneste man kunne høre var lidt trin, og lidt efter blev jeg hentet af en af “lærerne” og ført ud af bussen, uden et ord og derefter blev min hånd lagt i en andens… Der gik lidt tid hvor man kunne høre dem hente folk ud af bussen, og til sidst blev en til’s hånd lagt i min anden hånd.
Vi begyndte så pludselig at gå i en kæde, stadig med bind for øjnene, og det sjove var, at selvom jeg ingenting kunne se og ikke vidste hvor jeg var.. og selvom vi begyndte at løbe i kæden flere gange, så var jeg ALDRIG utryk… Jeg var ikke bange på noget tidspunkt, jeg var helt tryk i de andres hænder og stolede på dem foran mig – det var en rigtig fed følelse.
Vi blev ved med at gå og løbe skiftevis, og kom både til at gå på træ, asfalt og sand, mens vi også både skulle gå over og under ting. Til sidst kunne man høre at vi kom tættere og tættere på vandet, vi stoppede op alle sammen og det lød næsten som om vandet brusede ind over ens hoved, men man blev bare ikke våd – Rimelig syret…
Vi blev så bedt om at “kigge” opad, indtil andet blev sagt, og så tage vores bind af.
Jeg tog så mit bind af og det SMUKKESTE, mest PERFEKTE syn, var lige for øjnene af mig – En helt vidunderlig stjernehimmel, fyldt med tusindevis af stjerner, der var ingen skyer på himmelen og det var så klart, så smukt! ..Derefter måtte vi kigge ned igen og se hvem det var vi havde løbet sammen med og holdt i hånden hele vejen og når vi var klar til det kunne vi gå hen til det bål der var blevet sat op længere henne på stranden for at få varmen lidt og hygge med de andre – Det var seriøst en af de mest fantastiske oplevelser jeg NOGENSINDE har haft i mit liv! Det var så simpelt, på en eller anden måde, men så smukt, så surrealistisk, sanseligt, sååååeehh… Jeg kan slet ikke finde ord der kan beskrive det ordenligt…. WAUW!
Men efter noget tid ved bålet, tog vi tilbage, fik noget dessert, hyggede lidt, og så gik vi i seng efter en dejlig dag.

Onsdag:

Onsdagen, var egentlig mest, bare sådan en “gøre-rent-i-hele-hytten”-dag, så det gjorde vi og så var det egentlig bare hjem til lille Danmark med bussen igen..
Jeg blev vildt træt på turen hjem, så jeg vidste bare jeg skulle hjem og sove bagefter, hehe.. Jeg havde fået 2 timers søvn om natten, eller sådan noget, så resten af min onsdag blev sovet væk – Ikke så meget action lige dér haha :D

– Men jeg havde i hvert fald bare en af de bedste ture nogensinde! Jeg ville ønske vi havde skulle være der en uge og ikke kun 3 dage – men man må jo tag hvad man kan få og være glad for dét ;) ..Jeg er i hvert fald bare glad for at jeg var med og at jeg er omgivet af så fantastiske mennesker til hverdag!
Jeg elsker virkelig min skole! Jeg elsker virkelig min klasse! Og jeg elsker bare de ting vi laver! FUCK, hvor føler jeg mig bare så heldig!!! <3

Hav en helt fantastisk dag alle sammen!
Jeg smutter ind og ser “Hair” senere med min far, det bliver hyggeligt :)

Byeeeeeeeee! <3

LIKE min facebookside for updates omkring nye indlæg mm.

Ps. Jeg undskylder for kvaliteten af mine billeder og manglen på billeder, as well, men jeg havde desværre kun min mobil med.