Hej skønne mennesker,
Jeg beklager meget at jeg har været så elendig til at blogge på det seneste – på trods af at jeg har sommerferie, har jeg bare haft ret meget at se til og samtidig når jeg så ikke har haft noget at lave, har jeg bare ikke kunne motivere mig selv til at blogge, da jeg har været ret nede siden sommerferien startede.. Jeg har haft nogle problemer med min kæreste, som har holdt mig lidt nede og vi slog op, men er sammen igen nu, men dét der har taget prisen og holdt mig mest nede, er at jeg er stoppet på AFUK! Det er så sørgeligt :( :(
Til dem af jer, der ikke ved det, er AFUK den skole jeg har gået på det sidste år af mit liv.
AFUK, står for “Akademiet For Utæmmet Kreativitet” og det er dels en dagshøjskole, og dels en produktionsskole.. Derunder er der så nogle forskellige “værksteder” man kan gå på, så som “Skateværkstedet”, “Kulturpiloterne”, Madværkstedet”, “Atelieret”, “Peform”, “Idé og design” og “Artistlinjen” – Jeg gik på Kulturpiloterne og jeg elskede det af hele mit hjerte!.. Kulturpiloterne er en linje, hvor der bliver lavet meget teater og skuespil (som er lige noget for mig).
Da det er produktionsskolen jeg gik på, kan man max. gå der ét år, og det var med stor sorg da jeg skulle forlade det hele og gå på sommerferie, her for snart 3 uger siden. Også bare i ugerne op til slutningen, var jeg helt fortabt indeni.. Jeg var ved at tude flere gange bare ved tanken om at skulle stoppe – Dét år var simpelthen bare gået for stærkt!
Da dagen så kom og vi alle sad dér til afslutningen, kunne jeg simpelthen ikke holde det inde mere og brød ud i tårer.. mine kinder var helt våde og mine øjne var helt røde… Jeg kunne ikke klare det, jeg kunne simpelthen ikke sige farvel til det her sted og de her mennesker – Det betød alt ALT for meget for mig!
Jeg er normalt ikke en person der græder over ingenting, der skal en del til før jeg græder, og udover dét har jeg, siden jeg var lille, trænet mig selv i ikke at græde foran folk og bare holde det inde i stedet, men denne her gang kunne jeg bare ikke – Det var alt for voldsomme følelser, der gemte sig inde i mig, og jeg kunne ikke gøre andet end at lade dem komme ud foran alle de her mennesker.. hvilket også føltes helt okay, da jeg er helt tryg ved de folk der gik på skolen, som samtidig også er nogle af de mest FANTASTISKE mennesker jeg nogensinde har mødt på min vej gennem livet!
Jeg har ALDRIG følt sådan her omkring et sted før, og slet ikke en skole… Den følelse jeg var efterladt med var, “der er ikke mere at leve for… der er ikke noget liv efter AFUK“.. og det var virkelig sådan jeg havde det, og den følelse kommer stadig meget op her 3 uger efter, men jeg prøver så vidt muligt at fokusere på det positive i stedet – det er bare svært.
Jeg følte mig helt tom indeni… det var jo min hverdag?! Hele min hverdag krakkelerede bare lige for øjnene af mig og blev slået i tusinde stykker.. Hvad skulle jeg dog gøre af mig selv?!.. Jeg følte AFUK var blevet en del af mig, så det var som at skulle sige farvel til en del af sig selv – Det var som at blive slået op med af ens største kærlighed, som at skulle skilles fra sin sjæleven… Helt igennem forfærdeligt!
Det kan godt være det hele lyder ret overdrevet, men det er sådan jeg har det! AFUK er det bedste sted, og den bedste skole nogensinde! Jeg har lært så meget jeg kan tage med videre.. AFUK er det varmeste, det dejligste, det mest åbne og kreative sted jeg kender – AFUK er mit hjem.. Og jeg føler mig hjemløs nu….. Det er seriøst det sted jeg nogensinde har følt mig mest hjemme! Jeg har følt mig mere hjemme på AFUK, end i mit eget hjem.. og end jeg nogensinde har følt mig nogle af de steder jeg nogensinde har boet!
Udover det, er AFUK det første sted jeg rent faktisk har følt jeg hørte sådan rigtigt til, hvor jeg passede ind og hvor folk respekterede mig og elskede mig for den jeg er :)
Samtidig er jeg slet ikke vant til at lære noget af en god oplevelse… Især de sidste 5-6 år af mit liv (minus dette fantastiske år) har jeg haft dårlig oplevelse på dårlig oplevelse, men som jeg så bagefter har lært rigtig meget af og som jeg har kunnet vende til noget positivt – Men denne gang var det en god oplevelse jeg har lært noget af, og jeg behøver slet ikke vende den, for at den bliver til noget positivt – Det føles helt mærkeligt.. Og nu hvor det så har været en god oplevelse, vil jeg jo bare ikke have det skal være slut!?
Det var helt vidunderligt at gå på en skole, hvor jeg rent faktisk havde lyst til at være, hvor jeg glædede mig til at komme hen, og som jeg endda savnede i ferier og weekender – Ikke kun pga. af menneskerne i min klasse, men også bare pga. selve skolen, undervisningen og personalet… Åh gud hvor jeg savner det!
Jeg glæder mig normalt altid til sommerferie… I år ville jeg bare slet ikke have sommerferie – Jeg græd fordi jeg havde sommerferie, SÅ slemt var det altså, og SÅ dejligt et sted er AFUK!!!
Jeg havde en depression før jeg startede på AFUK… Og den er så småt på vej helt væk på grund af AFUK! Den har ikke været mere væk i 2,5, end den er nu – det er fantastisk!.. men samtidig var det jo også en af de grunde til at jeg har været så ked af at skulle stoppe… For hver gang der var noget galt eller jeg kunne komme i tanke om dårlige ting der ville ske, tænkte jeg… “Det’ okay – Jeg har AFUK“.. men det har jeg jo så bare ikke mere, så derfor kører mine tanker jo på, “Hvad gør jeg så?” :/
MEN!.. Min konklusion er; AFUK ER DET BEDSTE DER NOGENSINDE ER SKET FOR MIG (jeg har lyst til at kysse min gamle UU-vejleders fødder, for at fortælle mig om dét sted – klamt, I know, men true..) OG JEG ER SÅ TAKNEMMELIG FOR MIT ÅR PÅ DÉN SKOLE!.. Words can’t decribe! :) :)
SERIØST GUYS! VÆLG AFUK FREM FOR ALT I VERDEN! I vil ikke fortryde det!.. Det er den bedste skole i verden – og den bedste tid I nogensinde får – Jeg kan ikke beskrive det for jer med ord, den stemning der er.. Den ro, samtidig med konstant larm – Organiseret kaos!… Det skal OPLEVES!!! :D
Lidt billeder fra mit år på AFUK (jeg har desværre ikke så mange):
AFUK, vi ses snart! Det kan du bide dig selv i næsen på! Vi to er ikke færdige med hinanden, jeg vil blive ved med at opsøge dig som en gal, indtil du tager mig tilbage!..
Du vil ALTID være i mit hjerte! AFUK! <3
Silje Pullich, over and out!
LOVE <3 <3 <3
*Sange jeg har hørt meget efter jeg er stoppet på AFUK :'(
