Hej dejlige mennesker!
Jeg ved godt det er lidt sent at skrive om i lørdags, men jeg har bare haft så meget jeg skulle nå, så jeg har slet ikke haft tid til at skrive om det før nu..
MEN!.. lørdag var en super fantastisk dag!.. Og så var alt det jeg “skulle” den dag tilmed helt gratis! (..hvilket er ret praktisk når nu man, ligesom mig, ikke har nogle penge overhovedet i et godt stykke tid endnu)..
Først og fremmest!.. Vejret var SÅ FANTASTISK GODT dén dag – Fuck, det var lækkert altså!.. Det ville jeg bare lige have ud af mit system :) :)
Ps. billederne i det her indlæg er desværre bare taget med mobil, da jeg dum som jeg er, kom til at glemme at tage mit hukommelseskort med til mit spejlrefleks, æv..
Well, vi startede med at tage ind på Kultorvet, hvor der var stillet op til et event kaldet “Juice it up” – Konceptet gik ud på at man fik en gratis juice/ smoothie, hvis man lovede at gøre noget der frembringer et smil på et andet menneskes læber. Dét man havde tænkt sig at gøre, skulle man så skrive ned på et “postkort”, der så ville blive hængt op på tørresnore sammen med alle de andres. Jeg elsker virkelig dét koncept – jeg synes det var sådan en fin idé :)
Samtidig, også på Kultorvet, havde Hare Krishna folket stillet op med lækker, gratis vegetarmad og skøn musik til deres “Vegetarisk Lørdag” – Maden smagte virkelig godt og stemningen var bare i top, og så var de alle sammen bare så flinke, altså.
“Vegetarisk Lørdag” er et arrangement, der er arrangeret af folk fra det Internationale Samfund for Krishnabevidsthed (ISKCON i Danmark) og går ud på at introducere mange flere mennesker til hvor godt vegetarmad er og kan smage, da de mener at en vegetarisk livsstil er med til at forbedre ens helbred og klimaet.
Dermed holder de simpelthen “Vegetarisk Lørdag” en gang i mellem, om lørdagen fra 13:00 – 16:00, hvor der er mulighed for et gratis vegetarisk måltid – På lørdag er det på Christianshavns Torv, at det sker, og lørdag d. 29. juni er det på Kultorvet igen – Kom glad!
Da vi så havde fået vores juice og spist et lækkert vegetarisk måltid, tog vi så til Valby!.. Der skulle nemlig være “store-vand-lege-dag” på Toftegårds Plads – det var dog mest små skrigende unger der løb rundt og kastede med vand på hinanden, så vi tog os bare en slapper i den dejlige varme sol med et glas saftevand.. Det var nu også meget hyggeligt! :)
Ja, så det var lidt om min lørdag! Jeg håber også alle I andre havde en dejlig lørdag i lørdags :)
Hav en dejlig dag! <3
LIKE min facebookside for updates omkring nye indlæg, videoer, billeder, mm.